Blog Image

Varm et barn

Sidste nyt

Varm et barn Posted on Wed, August 30, 2017 13:16:01

Hold da op – artiklen i Gigtforeningens medlemsblad Ledsager – har haft en god virkning.
Jeg har alle de strikkere som jeg har brug for lige nu
MEN du må meget gerne sende en mail, hvis du har lyst til at strikke – for der skulle jo gerne komme mere garn at strikke af:)

Jeg har også været i kontakt med strikkeklubber, som strikker tæpper af alle deres egne garnrester – det er bare så dejligt:)
Bare lige skriv til mig inden, så i får grundmål osv at vide inden i laver det store arbejde.
?



Varm et barn

Varm et barn Posted on Sun, April 16, 2017 10:24:15

Med varm et barn, vil Ho Strik gerne give gigtramte børn et lækker lunt tæppe.

Vi har selv en søn med børnegigt, han fik gigt da han var 3år, men set i bakspejlet, har han måske nok haft det hele livet, uden vi opdagede det.
I dag, er han i god behandling, og gigten er i ro. MEN det kan hurtigt ændre sig, da gigt er en diffus sygdom, som kan bryde ud fra dag til dag – ja, næsten fra time til time.

Som ved voksen leddegigt, sidder gigten oftest i led, men kan også have mange andre former.

Vores søns gigt, har gjort, at han fryser meget, og ofte har han 3 lag tøj på, og sover med uldtæppe i sengen og en god varm dyne.

Derfor har dette projekt stille og roligt formet sig, og er nu skudt frem, og sat igang.
Jeg sælger gode garner i min butik, hvor der er tænkt så meget som muligt over miljø og produktion som muligt, så vi har en god kvalitet, at strikke i.

Når der skal strikkes tæpper til gigtbørn, vil jeg bruge resterne af de gode garner, som er så naturlige som muligt. Det er jo børn vi strikker til, og vi behøver ikke, at give dem garn, som er fremstillet med “børnearbejde” eller som forurener vores natur.

Så du må gerne se på det, som et lidt “kræsent” projekt, men jeg vil børn og naturen det bedste.

Med til hvert tæppe, vil der være en lille folder, med hvad tæpper strikket i, vaskeanvisning.
Har du en lille glad hilsen til barnet du har strikket lappen til, vil det også komme med i hæftet.

Meningen er, at Ho Strik donerer garnet, og så håber jeg på, at du vil være med til at strikke en lap eller 2.

Når tæpperne er monteret, bliver de afleveret til www.gbf.dk: Gigtramte børns forældreforening. De kender børnene med gigt, og kan udleveres tæppet til den/dem der har mest brug for det. Tæpperne strikkes i forskellige størrelser, så der er til både store og små børn mellem 0 og 18år.

Har du lyst til at strikke, kan du hente garn i butikken i Ho: tirsdag + fredag + søndag kl 13 – 16.
Hovej 21, 6857 Blåvand.
Da der ikke er nogen økonomi i projektet, kan jeg ikke sende garn ud til dig.
Men har du selv lyst til at betale portoen, så sender jeg gerne til dig.

Har du noget du kan byde ind med, fx hjælp til design at reklame, logo, hjemmeside osv, så er du velkommen til at tage kontakt til mig på: info@hostrik.dk